Åbne tilbud

Café Tusindfryd

Kom og hyg dig sammen med os i Café Tusindfryd. Her er der mulighed for socialt samvær, aktiviteter og netværk.

Café Tusindfryd er åben for dig, der har en psykisk lidelse, psykisk sårbarhed eller lignende problematikker.

I caféen er der fokus på hyggeligt samvær, hvor alle bidrager til at skabe et rart og hyggeligt miljø. Der arrangeres løbende aktiviteter såvel i som ude af huset.

Kaffe, te og brød kan købes i caféen. Om aftenen er der mulighed for at deltage i fællesspisning kl. 17.00. Tilmelding til fællesspisning skal ske senest 12.30 samme dag. Man kan tilmelde sig på telefon eller ved personligt fremmøde.

I Tusindfryd er tilknyttet et team af frivillige, der med stort engagement hjælper og indgår i eksempelvis praktiske opgaver, madlavning og det sociale samvær. 

Du kan besøge caféen som du ønsker og har behov for. Du er velkommen til at ringe i forvejen, hvis du gerne vil have hjælp til at fremmøde i caféen de første gange.

Vi glæder os til at hilse på dig!

Café Tusindfryd
Odensevej 29 C st.,
5610 Assens

Åbningstid: onsdage kl. 12.00-19.00

Tovholder i caféen: Mette Duch-Grant: 24 75 24 98
Caféens tlf.: 29 32 49 76

Café Tusindfryd er et åbent, aktivitets- og samværstilbud, efter Serviceloven § 104.